Hvornår er det skudår?

 
11-03-2011
Datoer

Næste skudår er 2012.

- Det er skudår hver gang et årstal er deleligt med 4 (eks. 1960, 1968)

- Det er ikke skudår når et årstal er deleligt med 100 (eks. 1700, 1900, 2100)

- Det er alligevel skudår, når et årstal kan deles med 400 (eks. 1600, 2000, 2400)

Det var i år 1700, da Danmark overgik til Gregoriansk Tidsregning, at vi fik indført skudåret. Den ekstra dag indføres i kalenderen således at vores tidsberegning bliver lidt mere præcis.

Skudår er år med 366 dage i den almindelige gregorianske kalender mod normalt 365 dage. Februar har i så fald 29 dage mod normalt 28. I skudår betragtes 24. februar som skuddag, dvs. den ekstra dag, hvilket dog ikke har nogen praktisk betydning.

Et år er et skudår hvis årstallet er deleligt med 4. Dette gælder dog ikke årstal delelige med 100, bortset fra dem, der er delelige med 400. År 1900 var således ikke et skudår, men år 2000 var.

I gennemsnit vil der dermed være 365,24219 dage pr. år. Derudover korrigeres med ujævne mellemrum for små variationer i jordens omdrejningshastighed ved indsættelse af et skudsekund.

Skudåret er indført for at sikre, at kalenderen ligger fast i forhold til årstiderne. Med en fast længde af året på 365 dage ville tidspunktet for forårsjævndøgn flytte sig én dag i løbet af ca. fire år. Efter 730 år ville kalenderen være skredet i forhold til årstiderne, så foråret ville falde i september, og efteråret i marts.





 
 
Find information om: forum Alt om tips guide portal
(Hovedkategori: Hvornår)